Dette blogindlæg om springerknæ passer ind i vores tema, hvor vi gennemgår nogle af de typiske overbelastningsskader, som vi ser i klinikken. Denne gange er turen kommet til springerknæ! I indlægget her kan du læse om, hvorfor skaden opstår, og hvordan man behandler den.
Hvordan føles det?
Du oplever smerte foran på knæet, mere præcis i bunden af knæskallen eller i toppen af skinnebenet.
Hvornår kan man mærke springerknæ?
I starten kan du mærke, at knæet er lidt ømt inden du skal være aktiv, men efter du er blevet varm forsvinder det igen. Fortsætter du med samme mængde aktivitet vil du opleve, at smerterne bliver værre når du bliver kold igen.
Fortsætter du stadig vil du opleve, at der skal mindre til før du mærker smerterne i knæet. Specielt vil du typisk mærke at det også begynder at gøre ondt at gå på trapper.
Hvorfor får man springerknæ?
Springerknæ er, som navnet antyder, typisk relateret til sportsgrene, hvor der er mange spring. Det kan fx være volleyball og basketball. Det er ikke springene opad, som giver overbelastningen, men faktisk derimod landingen.
Når du skal lande efter et spring, lander du ca. med 8 x din egen kropsvægt. Knæet kan godt klare denne belastning, men kun hvis tilvænningen foregår stille og roligt. De typiske overbelastningsskader kommer derfor på baggrund af et pludselig øget aktivitetsniveau – fx hvis du begynder at spille volleyball tre gange i ugen.
Hvordan behandles springerknæ?
Behandling for springerknæ er altid – sænk aktivitetsniveauet i en periode fra den overbelastende aktivitet. Dette giver kroppen mulighed for at genopbygge det skadede område. I mellemtiden skal knæet bygges stærkt, så det kan holde til belastningen, og dette gøres gennem langsom genoptræning.
Korrekt genoptræning er HSR – ”Heavy Slow Resistance”.
Dette betyder, at du skal træne tungt og udfører bevægelserne langsomt i den fase, hvor du forlænger din muskulatur. Eksempelvis vil det i øvelsen squat, være på vej ned, at musklerne forlænges.
Er du i tvivl, så kontakt os på mail eller telefon.