Hovedpine, ømme muskler, spændinger, mv. – Listen over forskellige former for gener du kan være uendelig lang, og i mange tilfælde kan en blødgørende massage være lige dét der skal til for, at imødekomme netop dét du er generet af. – Vi tilbyder massage i Aarhus og omegn, og her på siden kan du læse mere om hvad og hvordan vi gør.
Sportsmassage har til formål af løsne og afspænde musklerne. Efter hård fysisk aktivitet kan muskulaturen være øm og anspændt, her kan det være rigtig behageligt at få løsnet muskulaturen men dybdegående sportsmassage. Det er specielt godt, hvis du har et højt aktivitetsniveau og inde længe skal bruge musklerne igen.
Vi har udgivet blogindlæg om massage, hvad der sker i kroppen, og hvilken effekt det har. Hvis du har lyst til at vide mere om de ting, så kan du klikke ind på vores blog og læse mere.
Vi har samlet et hold af fysioterapeutisk dygtige massører. Det betyder, at du kan få effektiv massage, som lindrer og løsner muskler såvel som en fantastisk velværemassage.
Du kan lave genoptræning med en dygtig fysioterapeut i klinikken i Aarhus, Åbyhøj. Genoptræning efter en sportsskade og genoptræning, som er blevet anbefalet af lægen eller genoptræning med en genoptræningsplan fra sygehuset.
En fysioterapeut kan hjælpe med problemer, der relatere sig til det man kalder det muskuloskeletale system. Det er problemer der har med muskler, knogler, ledbånd, sener og nerver at gøre. Når man har gener i kroppen, som ikke skyldes en sygdom man skal på hospitalet for, kan det i mange tilfælde være relevant at tale med en fysioterapeut.
En fysioterapeut starter altid med at diagnosticere årsagen til problemet. Årsagen findes gennem en grundig undersøgelse og udregning. Undersøgelsen begynder med en anamnese, som er en sygehistorie. Her fortæller man fysioterapeuten, hvor man har ondt, i hvor lang tid, i hvilke situationer man er begrænset og meget mere. På baggrund af anamnesen undersøger fysioterapeuten hvor i kroppen generne kan komme fra. På baggrund af anamnesen og undersøgelsen kan fysioterapeuten lave en udredning, som indeholder en behandlingsplan. Behandlingsplanen indeholde den nødvendige behandling samt en vurdering af, hvornår problemet forventes at være løst. En fysioterapeutisk behandling kan indeholde mange ting, alt efter problematikken. Der kan være fokus på hverdagsvaner, styrketræning eller omlægning af aktivitet, hvis fysioterapeuten skal behandle muskler kan der bruges massage, akupunktur, ledmobiliseringsteknikker.
En fysioterapeut kan behandle mange ting. Noget af det en fysioterapeut bruger mest tid på er at behandle smerter i kroppen. Smerterne kan skyldes mange forskellige ting, og det er derfor vigtigt at en fysioterapeut finder frem til årsagen til smerterne, så de kan behandles bedst muligt. En fysioterapeut kan også hjælpe med optræning og genoptræning før og efter en operation samt rådgive omkring fysisk aktivitet og hvordan man passer på sig selv og sin krop hele livet.
Det er desværre ikke gratis at gå til en fysioterapeut, som det er når man bestiller tid ved lægen. Prisen kan varierer mellem klinikkerne, hvor tiden sammen med fysioterapeuten også kan varierer. Nogle steder er prisen mindre, og du har kortere tid med fysioterapeuten, andre steder er prisen højere, og du har bedre tid men fysioterapeuten og fysioterapeuten kan også have bedre tid til at forberede sig til dit besøg.
Nej, det er ikke nødvendigt at have en henvisning for at komme til en fysioterapeut. Hvis man føler sig syg og utilpas, er det en god idé at tage til lægen, men har man det generelt godt, men har ondt et sted i kroppen, kan man uden et lægebesøg bestille tid til en fysioterapeut.
Vi har gratis parkering
Søren Frichs Vej 68, 8230 Åbyhøj