Hvad er migræne?
Migræne er én af tre primære hovedpineformer. (Lyngberg et al., 2005)
Fysioterapi har vist sig effektiv til at reducere anfald og dage med migræne, men kan ikke fjerne migræne.
I klinikken i Aarhus kan fysioterapeuter hjælpe med at finde ud af, om du lider af migræne og i dette blogindlæg vil fysioterapeut i Aarhus Benjamin L. Ringgaard fortælle om migræne og de behandlingsmuligheder, der kan hjælpe på migræne.
Hvordan føles migræne
- Hovedpinen varer fra 4-72 timer.
- Hovedpinen har mindst to af følgende karakteristika
- Hovedpinen sidder i den ene side af panden
- Hovedpinen har en pulserende karakter
- Hovedpinen er moderat til stærkt i intensitet
- Hovedpinen forværres ved fysisk aktivitet f.eks. trappegang
Mens der er hovedpine har man mindst ét af følgende
- Hovedpinen giver kvalme og/eller opkastning
- Hovedpinen giver lysfølsomhed eller lydfølsomhed
Migræne er altså en hovedpineform som kendes ved, at den sidder i den ene side af hovedet og er pulserende/dunkende. Typisk er der også lys/lydfølsomhed og i nogle tilfælde kvalme og opkast. Hovedpinen kan være tilstede mellem 4 timer og 3 døgn.
Aura
Nogle personer, der har migræne har også aura. Aura er primært kendt som synsforstyrrelse, som kan optræde før at migrænen starter eller under. Aura er synsforstyrrelser, prikker for øjnene eller lysende prikker.
Behandling af migræne
Behandling af migræne er et tværfagligt samarbejde mellem fysioterapeut og læge/neurolog. Behandlingen for migræne indeholder nemlig en Non-farmakologisk- og Farmakologisk behandling. Det betyder, at behandlingen er en kombination af ting man kan gøre selv samt korrekt brug af specifik medicin, der anvendes til migræne.
Ikke medicinbehandling
Det er den ikke medicinske behandling du modtager ved en af vores fysioterapeuter i Aarhus, Åbyhøj.
Først vil der være fokus på provokerende faktorer, der kan øge frekvensen af migræne. Her bruger vi et udtryk man kalder ”De 7 s’er”.
- Søvn
- Stress
- Sult
- Sukker
- Sukkerfri produkter
- Stoffer i maden
- Chokolade
Uregelmæssig søvn og stress har vist sig at lede til flere dage med migræne. Ligeledes er der specifikke stoffer i madvarer, som kan give migræne. Det er stoffer, som kan være i sukkerfri produkter, røget mad, ost og rødvin og chokolade.
Når der har været fokus på de provokerende faktorer, kan behandlingen gå videre til de andre tiltag, der har vist sig at have en lindrende virkning på migræne.
Akupunktur kan have en forebyggende effekt på spændingshovedpine og migræne (Linke K et al. 2016). Derfor tilbyder fysioterapeuterne i vores klinik i Aarhus også akupunktur til klienter med hovedpine.
Aerob træning har vist evidens for at reducerer dage med migræne. Her er altså tale om højintensitetstræning, hvor pulsen er høj. Dette skal udføres på dage uden migræne.
Sidst er det en vigtig del af den ikke medicinske behandling, det man kan kalde kognitiv adfærdsterapi. Formålet med denne behandling er at blive bevidst om dine vaner og handlingsmønstre. Alt sammen for at du kan træffe nogle gode beslutninger, der tager hensyn og mindsker migræne.
En mindre øvelse, er f.eks. STOP-øvelsen.
STOP-øvelsen
Du er mild hovedpine og står overfor et valg, der potentielt kan forværre din hovedpine.
Her skal du tænke over hvad STOP står for:
S – Stop op
T – Træk vejret
O – Overvej
P – Prioritér
Det er muligt, at skal prioritere det, der kan forværre din hovedpine, det er også muligt du skal lade være og derved gøre noget, der kan reducere hovedpine.
Medicinsk behandling
Der findes medicin, som har en god effekt på migræne. Der er både forebyggende medicin og anfaldsmedicin, samt nogle medicin man kan tage, hvis man har kronisk migræne.
Jeg vil ikke komme ind på de forskellige medicinske præparater, da det altid skal være i samarbejde med en læge/neurolog.
Baggrund og mekanismer bag migræne
Baggrunden for migræne er mere kendt end mange andre årsager til hovedpine.
Migræne er det, der kaldes en neurovaskulær sygdom. Hovedpinen skyldes aktivering af nerver i hovedet, der sender signal om smerter. Migræne ses hyppigere hos kvinder end mænd, og den kan være arvelig. En tredjedel af patienter med migræne har aura.
Du kan læse mere om generel hovedpine her.
Kilder
- Lyngberg et al., 2005
- Krøl et al, 2018
- Rota E et al, 2016
- Moore CS et al 2017, Rist PM et al 2019
- Van Ettekoven & Lucas 2006
- C.H. Andersen 2017
- Diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter – https://dhos.dk/wp-content/uploads/2020/06/2932-Referenceprogram_2020_final_web-24.06.20.pdf