Smerte på ydersiden af hoften

Forfatter: 

Tegning af slimsækbetændelse på hoften der giver smerter på ydersiden af hoften

En af de typiske årsager til smerte på ydersiden af hoften er Trokanterbursit.
Trokanterbursit er inflammation (betændelse) i den bursa (slimsæk), som ligger ved det knoglepunkt på lårbenet, som kaldes trocanter major.

Typiske historie

Ømhed omkring ydersiden af hoften ved tryk ind på stedet.
Ømheden kan trække ned langs benet.
Ømheden kan også være tilstede i hvile, eller når man skal sove.

Ømheden kan være kommet efter et fald, øget aktivitetsniveau (læs om overbelastningsskader), lange perioder med stand, hvor vægten primært er på det nu smertefulde ben.
Kvinder 40+ er i størst risiko for at få Trokanterbursit.

Behandling

Problemet skyldes en irriteret bursa. Det er nødvendigt, at give den så meget ro man kan, ved at undgå smertefulde aktiviteter og bevægelser. Behandlingen vil også i starten fokusere på at smertelindre og fremme helingen i bursaen. Det kan bl.a. gøres med akupunktur, ultralyd og manuelle teknikker.
Løb med hoftesmerter

Herefter skal man have fokus på to ting:

  • Identificere provokerende faktorer i hverdagen, som skal undgås. F.eks. meget stand med vægt på det ene ben, platfod, knæ som falder indad ved belastning.
  • Begynde at styrke den omkringliggende muskulatur for at forebygge, at bursaen bliver irriteret på ny.

Hvis behandlingen ikke virker

En inflammation i en bursa kan nogle gange være så kraftig, at det kan være svært at give kroppen den ro, den har brug for til at hele området.
I nogle tilfælde kan det derfor være nødvendigt at bruge medicin.
I første omgang kan man bruge Ipren, da denne indeholder NSAID, som kan reducere inflammationen.
Er dette ikke nok, kan de være nødvendigt at lægge en ultralydsvejledt blokade, hvor der injiceres binyrebarkhormon, som også reducere inflammationen.
Det anbefales at der tages kontakt til læge eller fysioterapeut inden dette afprøves.

Hvis dette giver anledninger til spørgsmål er I velkommen til at rette henvendelse til
Kontakt@sundhedmedmening.dk


Se alle indlæg

Indholdsfortegnelse

Smerte på ydersiden af hoften
Forfatter
For mig er det vigtigt, at de mennesker jeg snakker med forstår, hvorfor de har fået ondt. Jeg har nok en tendens til at blive for nørdet, men jeg tror på, at forstår man årsagen bag smerterne giver vejen ud også bedre mening.