Ondt i skulderen – hyppige årsager​

Forfatter: 

Ondt i skulderen

Rigtig mange danskere oplever at have ondt i skulderen.

Fysioterapeut i Aarhus, Åbyhøj Benjamin L. Ringgaard vil fortælle mere om skulderen her.
Skulderen er et af kroppens mest bevægelige led, som består af overarmsknoglen, skulderbladet og mange små og store muskler, sener, slimsække og ligamenter.
Med den store bevægelighed kommer også risikoen for skader, overbelastningsskader og skuldersmerter.
Ondt i skulderen eller skuldersmerter kan skyldes mange ting.
Skuldersmerter delen op i akutte skulderskader (overload/traumatisk) og overbelastningsskader (overuse/atraumatisk).

Skuldersmerter

Skuldersmerter kan optræde pludseligt efter et fald, et ryk eller en hård takling i sport. Hvis smerterne er kommet pludseligt efter en hændelse tyder det på, at skulderskaden er en overload skade også kaldt en akut skade, dvs. at skulderledes strukturer er blevet udsat for en større belastning, end de kunne holde til, og har derfor fået en skade.
Skuldersmerter kan også komme snigende og gradvist forværres over dage og uger, hvis det er tilfældet er der tale om en overuse skade i skulderen også kaldt overbelastning og overbelastningsskade.

Behandlingen af dine skuldersmerter afhænger af skaden og diagnosen.

Skuldertest

Akutte skulderskader – dette er de mest almindelige

Nogle af de mest almindelige akutte skader i skulderen er:
SLAP læsion – Ledlæbeskade
SLAP læsion er en skade på den ledlæben, som sidder omkring skulderleddet. Skaden sker typisk ved fald med armen over hovedet eller høj takling, hvor armen er strakt op over hovedet.

Subluksation fortil i skulderledet
Subluksation betyder, at skulderledet går delvist af led, men falder tilbage på deres plads igen.
Det er mere præcist overarmsknoglen, som presses fremad i leddet, hvilket kan skade skulderens ledkapsel og knoglerne.

Skade på rotatorcuff muskler
Rotatorcuff musklerne er små muskler, som stabilisere skulderledet.
Disse muskler kan blive delvist eller helt revet over ved ryk eller pludselig stor belastning.

Bankart Lesion
Dette er en skade som er forbundet med subluksation fortil i skulderledet. Når overarmsknoglen presses frem og trækker den forreste ledkapsel med.

I nogle tilfælde ved akutte skulderskader, er det nødvendigt at foretage en operation og derefter genoptræne skulderen. Diagnosen kan stilles gennem din skadeshistorie, scanning og kikkerundersøgelse samt fysioterapeutiske specialtest.

Træning af skulderskade

Ofte sete overbelastningsskader

Overbelastningsskader, er de skuldersmerter som gradvist forværres.
Nogle af de typiske er:
Indeklemningssyndrom – impingement
Indeklemningssyndrom eller impingement er et paraplybegreb, som indeholder alle de situationer, hvor noget bliver klemt mellem overarmsknoglen og skulderbladets ”tag” (Acromion).
Smerterne er typisk i toppen af skulderen og forværres når armen løftes over 90 grader.

SLAP Læsion – Ledlæbeskade
SLAP læsion kan både være en akut skade og en overbelastningsskade. Ved gentagede slag/kast med armen løftet over hovedet kan ledlæben i skulderen blive overbelastet.

Slimsækbetændelse i skulderen – Bursitis
Slimsækbetændelse i skulderen også kaldt bursitis. Her bliver en eller flere slimsække betændt på baggrund af for mange og for store belastninger.

Frossen skulder
Frossen skulder, er på en måde ikke en overbelastningsskade, da en frossen skulder kan komme ud af det blå, uden at skulderen er blevet overbelastet. Men en frossen skulder kan minde meget om en overbelastningsskade i begyndelsen.

Rotator cuff skade
Rotator cuff skader kan på samme måde som SLAP læsion både ske ved en akut skade eller overbelastning. Hvis rotator cuff muskulaturen ikke er stærk nok, kan den blive overbelastet, hvis skulderen bruges meget til styrketræning, crossfit eller sport.

Ustabil skulder
En ustabil skulder kan lede til overbelastningsskader. Skulderledet er et meget bevægeligt led, hvilket sætter store krav til muskulaturen. Hvis skulderledet er løst/hypermobilt kan muskulaturen blive overbelastet.

Det er ofte rigtig god effekt af genoptræning for overbelastningsskader og ikke operation.
Diagnosen for dine skuldersmerten stilles på baggrund af din historie og fysioterapeutisk specialtest. I modsætning til de akutte skader kan man lettere selv gøre noget imod overbelastningsskader. Det handler om at stoppe i tide, respektere kroppens første tegn på, at man er ved at få en overbelastningsskade.

Hvornår skal man søge hjælp ift. skuldersmerter.

Skuldersmerter der inden for uger ikke aftager ved aflastning, eller skuldersmerter der kommer igen så snart skulderen igen belastes skal behandles af en fysioterapeut.
Undersøgelsen og behandlingen skal gøre det klart:

  • Hvorfor du har ondt i skulderen.
  • Hvad du skal kan gøre ift. dine skuldersmerter.
  • Hvordan vi kan hjælpe med at fjerne smerterne i skulderen.
  • Hvor lang tid du kan forvente der går, før du får det bedre igen.


Se alle indlæg

Indholdsfortegnelse

Ondt i skulderen – hyppige årsager​
Forfatter
For mig er det vigtigt, at de mennesker jeg snakker med forstår, hvorfor de har fået ondt. Jeg har nok en tendens til at blive for nørdet, men jeg tror på, at forstår man årsagen bag smerterne giver vejen ud også bedre mening.