Knæsmerter og meniskskader
Hvordan føles det at have en meniskskade, i hvilke situationer kan en meniskskade opstå og hvordan behandler man en meniskskade? Det er nogle af de spørgsmål Benjamin L. Ringgaard fysioterapeut i Aarhus, Åbyhøj ved Sundhed med Mening vil besvare i dette blogindlæg omkring meniskskader.
Hvad er en meniskskade?
En menisk er en bindevævsskive, hvis formål er at give stabilitet i knæet og stødabsorbere under bevægelse. Vi har 2 menisk i knæet, den ydre og den indre menisk, der begge er formet som halvmåner. Vores to menisk sidder på toppen af vores skinneben og passer i form til bunden af vores lårben.
En meniskskade kan inddeles i undergrupper, alt efter hvor skaden sidder, og hvordan den ser ud.
Her ses eksempler på 6 typer af akutte skader. Der er endnu en meniskskade, som ikke er akut, men som typisk ses hos løbere + 30 år med knæsmerter. Dette er en degenerativ meniskskade.
- Horisontal læsion
- Radial læsion
- Longitudinal læsion
- Horisontal flap læsion
- Flad læsion
- Bucket Hans Læsion
Hvordan føles det at have en meniskskade?
Hvis man har en meniskskade, vil man typisk opleve en lokal skarp smerte på enten indersiden eller ydersiden af knæet svarende til den menisk, der er skadet.
Et andet karakteristisk tegn på meniskskader er knælåsning. Man kan opleve at knæet kan låse, hvor det ikke kan gå fra bøjet til strakt. Det kan variere meget, hvor ofte dette sker, og hvor lang tid knæet er låst. Låsningen skyldes, at en skadet menisk kan komme i klemme mellem skinnebenet og lårbenet, som er to af knoglerne i knæledet.
(Brukner & Kahn’s et al. 2009)
Akut meniskskade og degenerativ meniskskade
En akut meniskskade sker typisk ved en kombineret bevægelse, hvor knæet går hurtigt fra bøjet til strakt, mens der på samme tid sker et vrid i knæet.
Meniskskader kan stå alene, men kommer også typisk sammen med ”større” knæskader; som ligamentskader og forreste korsbåndsskader (ACL skade).
Ved en akut skade vil der ofte komme inflammationstegn; hævelse, rødme, varme og smerte.
Akutte meniskskader ses både ved unge og ældre og kan være i forbindelse med sport, men kan også ske i hverdagssituationer, f.eks. hvis man går fra hugsiddende og vil rejse sig op samtidig med at man drejer dig om.
Når skaden er sket, kan man opleve smerte i knæet, når man sidder på hug, går på trapper eller vender sig i sengen og knæet bliver vredet.
Degenerativ meniskskade ses typisk hos mennesker over 30 år. Det er en ofte overset årsag til at mennesker, der har været meget aktive hele deres liv, nu kan opleve gradvis forværrende knæsmerter under løb. Knæsmerterne vil typisk forværres under løbeturen, specielt hvis der løbes i bakket terræn.
Degenerativ meniskskade kan også ses hos inaktive personer over 30 år med et højt BMI og lav muskelstyrke omkring knæene.
(Brukner & Kahn’s et al. 2009)
Behandling gennem operation eller konservativ genoptræning
En meniskskade bliver diagnosticeret ved at sammenholde sygehistorien (anamnesen), kliniske tests og i nogle tilfælde ultralyd- eller MR-scanning.
Oplever man store knæsmerter og mekaniske symptomer som knæledslåsning uden forbedring 6-8 uger efter skaden er sket, er det relevant at overveje kirurgisk behandling.
Generelt ønsker man at lave et så lille indgreb som muligt for at undgå senere udvikling af slidgigt (læs mere om artrose her). Det er muligt at fjerne noget af menisken eller sy noget af den sammen igen. Kirurgisk behandling tilbydes typisk til unge mennesker, da de har en større sandsynlighed for at kunne hele. Menisken har nemlig en meget lille blodtilførsel, og er derfor ikke god til at hele sig selv.
Hvis der ikke er store mekaniske symptomer, anbefales konservativ behandling gennem fysioterapi. Her er fokus på smertelindring og gradvis genoptræning. Målet er at træne muskulaturen omkring knæet, så musklerne er stærke og kan samarbejde med hinanden.
Det gøres gennem øvelser, der har fokus på styrketræning (læs mere her) og neuromuskulær træning. Der ses typisk en forbedring i knæfunktion og smerter efter uger til måneder alt efter størrelsen af skaden.
(Beyer, Lund, Klinge. 2012)
Gode råd hvis du har en meniskskade
Hvis du har en meniskskade, skal du følge de symptomer, du får fra knæet. De er en vejledning ift. tempo og aktivitet.
Generelt skal du undgå mange hurtige ryk og stød, som f.eks. løb, da dette belaster menisken meget. Et godt alternativ er motion uden stød, som f.eks. cykling eller svømning. Supplér gerne med styrketræning for benmuskulaturen.
Let smerte under og efter en aktivitet er OK, så længe denne fortager få timer efter endt aktivitet. Er smerten, hævelsen, varmen derimod vedvarende efter 3 timer, har aktiviteten været for hård og er ikke OK endnu.
Kilder
- Brukner, Khan’s. 2009, “Meniscal injuries” Clinical Sports Medicine, McGraw-Hill Australia, 634.
- Brukner, Khan’s. 2009, “Non-surgical management of meniscal inhuries” Clinical Sports Medicine, McGraw-Hill Australia, 636.
- Beyer, Lund, Klinge. 2012, ”Styrketræning” i Træning – I forebyggelse, behandling og rehabilitering, Munksgaard, København, s. 125
