Generelt handler det om at få bevæget nakken på trods af smerterne ved bevægelse. Bevægelse er med til at øge blodgennemstrømningen omkring musklerne, hvilket er med til at få musklerne til at slappe af og blive mere smidige, hvilket mindsker smerterne.
Smertestillende medicin kan ofte have en positiv effekt, da dette muliggøre mere bevægelse uden smerter. Følg altid instruktionen omkring medicinen.
Smertestillende medicin kan bruges for at øge bevægeligheden til almindelige dagligdags aktivteter, men dog ikke tages for at klare større belastning, fx. løb og sport.
Flere personer med hold i nakken fortæller også om en god effekt af varmepuder eller et langt varmt bad. Varmen er med til at smidiggøre musklerne, hvilket muliggøre mere bevægelse, hvilket kan være med til at afhjælpe hold i nakken og fjerne smerterne fra nakken.
Smerter fra nakken kan skyldes flere forskellige ting. En fysioterapeut kan hjælpe med undersøge at der ikke er tale om et hold i nakken eller andre nakkeproblemer.
Ved hold i nakken kan fysioterapeuten hjælpe med massage og udspændning af de spændte muskler samt instruktion i forskellige gode bevægelsesøvelser. (Lind, Eirikstoft, Labriola et al. 2004)