Den gode siddestilling

Forfatter: 

korrekt arbejdsstilling

Den perfekte siddestilling findes ikke!

Til gengæld er der heller ikke nogen stillinger, som er forkerte eller forbudte. Dog må stillingen ikke give smerter eller gener. Nøgleordet omkring ens siddestilling og arbejdsstilling er variation. Variation er med til at aflaste kroppen, især ryggen og nakken, da den sørger for at belastningen bliver fordelt.

Varier dine sidestillinger

En rigtig god arbejdsstilling er den stående stilling. Her mener vi ikke hele dagen, men som afveksling i løbet af dagen, fx 10. min hver time. Den stående stilling sørger for, at kroppen kommer væk fra den foroverbøjet (flekteret) stilling, som kan være belastende for især lænderyggen og nakken. Ved at rejse sig op genskabes ryggens naturlige svaj (s-form), som er med absorbere og fordele belastningerne.

I den siddende stilling har mange tendens til at udrette ryggens svaj og lave en C-ryg. Dette medvirker, at der skabes tryk i lænden, da den bliver udsat for mere vægtbæring. Samtidig skubber man ofte hovedet længere frem, hvilket stiller større krav til nakkemusklerne, som med tiden vil spænde op og give smerte og hovedpine.

For at undgå denne belastning i c-ryggen, er det en rigtig god ide at sikre sig en god lændestøtte. Hvis lænden er støttet af en god kontorstol eller en lændepølle, finder kroppen naturligt tilbage til sin s-form og nakken aflastes naturligt. En anden måde man kan sikre sig et større svaj i lænderyggen, kan være ved at hælde sædet i stolen fremad. Dette gør også at man retter sig mere på mod en bedre stilling. (Lind, Eirikstoft, Labriola et al. 2004)

Fysioterapeut indstiller stol til medarbejder

Bevægelse er godt

Små bevægelser er guld værd for ryggen, da dette aktivere musklerne og sender blod med nærring til de belastede områder. Bevægelse er også med til at give dig en bedre kropforståelse og lære dig at lytte til kroppens signaler. Kroppen sender nemlig signaler når den er utilpas. Desværre ignoreres disse signaler ofte i travle perioder. Ved gentagende ignoreringer, begynder kroppen at normalisere generne og man mærker derfor ikke hvor stor belastning der er på kroppen.

kontorøvelser Sundhed med Mening

Gode råd:

Brug 5-10 min på at lære alle indstillingerne af din kontorstol, det er givet rigtig godt ud. Varier indstillingerne ofte, så du kommer ud i nye stillinger og måske finde nogen som føles rigtig godt for dig.

Alternativ siddestilling

Udover den siddende stilling og den stående stilling, findes der også niveauer midt imellem. Fx kan kontorstolen køres højt op og tiltes frem ad, samtidig med at man sidde langt fremme på stolen og derved bruger stolen mere som en taburet.Siddestilling Arbejdsstilling Sundhed med Mening

5 huskeregler til den hurtige indstilling:

  • God lændestøtte
  • En strakt armslængde til skærmen
  • Let sædetilt fremad
  • God kontakt til jorden og ca. 90-100 grader omkring knæ og hofte.
  • Understøttet underarme, så de kan slappe af uden af trække i skulderne.

Husk

  • Stå op gerne en gang i timen (Kør bordet op når du går fra det, så står du op når du kommer tilbage)
  • Varier arbejdsstillingen så ofte som muligt, små ændringer er godt.

Kunne din arbejdsplads eller en virksomhed du kender trænge til ergonomisk vejledning omkring deres siddestilling eller arbejdsstilling?

Så tilbyder vi hjælp til hvordan man kan implementere diverse justeringer i en travl hverdag. Kontakt os for flere informationer og se hvad vi tilbyder som fysioterapeut lige her. (Lind, Eirikstoft, Labriola et al. 2004)

Kilder
  • Lind, Eirikstoft, Labriola. 2004, Ryggen – Undersøgelse og Behandling, Fadl’s forlag, København.
  • Lind, Eirikstoft, Labriola. 2004, “Dårlig siddestilling” i Ryggen – Undersøgelse og Behandling, Fadl’s forlag, København, s. 171.

blogindlæg

Læs andre lignende blogindlæg


Se alle indlæg

Indholdsfortegnelse

Den gode siddestilling
Forfatter
Jeg er fysioterapeut for at hjælpe og guide folk væk fra deres gener. For mig er det vigtigt, at man bliver mødt i øjenhøjde, og at behandlingen bliver et samarbejde. Jeg sætter stor værdi i at kunne hjælpe og motivere til små ændringer i hverdagen, som får stor betydning.