Træning er sundt
“De der tror, at de ikke har tid til fysisk aktivitet, må før eller siden afsætte tid til sygdom”, sagde den tidligere britiske premierminister, Edward Stanley.
Mennesket er designet til at være fysisk aktiv, da det i sin tid var en betingelse for overlevelse, at vi var i stand til at skaffe føde og gå på jagt. I takt med den teknologiske udvikling har det dog ændret sig væsentligt, og det er ikke længere nødvendigt at være fysisk aktiv for at overleve. Derfor har vi i samme periode set en enorm stigning i livsstilsrelaterede sygdomme.
Fysisk aktivitet i form af konditionstræning er med til at holde vores kredsløb i topform. Når vi går på trapper, løber en tur eller skynder os op ad en bakke, får vi pulsen op og bliver forpustet. Det er vidunderligt, fordi vi her forbedrer kroppens evne til at være i verden.
Vi får lettere ved at få energi rundt til alle kroppens celler. Vores hjerte bliver stærkere, vi bliver bedre til at udnytte vores lunger, og vi nedsætter risikoen for at udvikle diabetes og hjertekarsygdomme.
Når vi styrketræner bliver vores hjerne bedre til at aktivere musklerne i kroppen og vores knogler bliver tættere og stærkere, så vi blandt andet nedsætter risikoen for knoglebrud. Desuden bliver muskler og sener større og stærkere, hvilket er med til at beskytte og aflaste vores led, og dermed forebygge eller behandle smerter fra leddene. Fysisk aktivitet har desuden en positiv indvirkning på vores søvn, og bidrager positivt til selvfølelse og livskvalitet. En anden væsentlig gevinst ved fysisk aktivitet er, at det har en positiv effekt på depression og angsttilstande.
De gode effekter af konditions- og styrketræning er mange, og de fleste af os ved, at fysisk aktivitet er sundt. Derfor vil mange på forskellige tidspunkter i livet og af forskellige årsager begynde på en form for fysisk aktivitet.
Mange af os mister dog ofte motivationen igen, hvormed vi også mister de gode effekter. Den hårde kendsgerning er nemlig, at fysisk aktivitet skal vedligeholdes, og det er her akilleshælen opstår for mange. For hvordan bliver man ved med at finde tiden og overskuddet til fysisk aktivitet ved siden af arbejde, børnepasning, madlavning, husarbejde osv? De der “ikke har tid til fysisk aktivitet, må før eller siden afsætte tid til sygdom” er måske en brutal og forenklet måde at få os op af sofaen.
Hvordan får jeg motivation til træningen?
Kroppen skal bære os igennem livet, og fysisk aktivitet er et grundlæggende element, hvis vi skal vedligeholde kroppens evne til netop dette. Men hvordan finder vi motivationen til at fastholde den gode fysiske aktivitet?
I dag er vi ikke nødvendigvis automatisk fysisk aktive længere, hvorfor vi aktivt skal prioritere det. Det kræver, at vi er motiverede. Motivationen er afhængig af, at vi med os selv vurderer, at der er reel chance for, at vi får succes med og effekt af fysisk aktivitet, og at det vægter højere end de ømme ben og sure t-shirts, der også følger med.
Forestillingen om en slankere figur eller fravær af sygdom eller smerter kan kickstarte initiativet til fysisk aktivitet. Eller følelsen af, at vi burde dyrke motion, fordi samfundet dikterer det. At løbe et marathon kan jo give direkte adgang til top-posterne, og tyk er lig med en doven og dum, så det er med at få snøret løbeskoene i en fart.
Med vores sunde fornuft kan vi sagtens forstå alle effekterne af fysisk aktivitet, og der er masser af anerkendelse, der ligger og venter på os, lige så snart kiloene har forladt vores corpus, løbet er gennemført eller knæene igen kan få os op af trapperne uden smerter. Den belønning og behovet for at bevise noget kan være den perfekte kickstarter til fysisk aktivitet. En ydre motivation. Men den er ofte kortvarig.
Når hverdagen melder sig, fordufter den ydre motivation. Chancen for succes og effekt af fysisk aktivitet vægter pludselig ikke højere end ømme ben og ildelugtende t-shirts. Tiden er der pludseligt heller ikke længere. Og hvad gør vi så?
Har jeg tid til at træne?
Tid er ofte årsagen til, at vi ikke er fysisk aktive. Intet taler dog for, at de mennekser, som er fysisk aktive har mere tid end de, der ikke er fysisk aktive. Det handler om den enkeltes prioritering og må i stedet for tid være afhængig af andre forhold i livet.
Vi mennesker vil altid tage de beslutninger, som vi føler er mest meningsfulde og rationelle for os. Så når vi ikke beslutter at være fysisk aktiv, er det formentlig ikke tiden, som er synderen.
Vi har måske i stedet, med os selv, fundet andre ting at udfylde tiden med, som vi føler er vigtigere og mere meningsfulde, og pludselig var der ikke tid til fysisk aktivitet i kalenderen. Selvom den ydre motivation for at prioritere fysisk aktivitet kan være enorm, er det ikke ensbetydende med, at vi efter måneder og år, fortsat føler det meningsfuldt i en sådan grad, at vi prioriterer det.
At få fysisk aktivitet til at blive en vane er en kunst, og kan for langt de fleste ikke udelukkende styres af, at vi ved, at fysisk aktivitet er sundt. Hvis vi i stedet finder frem til en type af fysisk aktivitet, som føles meningsfuld. En fysisk aktivitet som kan give et pusterum, og som kan opleves som en oase i livet.
En iboende, indre motivation til at prioritere og dyrke fysisk aktivitet i hverdagen, fordi det giver velvære. En gå- eller løbetur bliver en måde at følge med i, at efterår bliver til vinter, som bliver til forår.
Hvis styrketræning bliver gjort sammen med andre, og dermed bliver tid med betydningsfulde mennesker. Hvis vi finder frem til en indre motivation til fysisk aktivitet, vil vi ofte på et dybere niveau være motiverede til at vedligeholde den gode fysiske aktivitet i lang tid.
Måske resten af livet. Og så vil de gavnlige effekter af fysisk aktivitet blot være en bonus. Først og fremmest vil fysisk aktivitet være et middel til velvære og meningsfuldhed.
Holder motivationen oppe
Dermed ikke sagt, at vi alle skal løbe en tur med smil på læben, mens vi glæder os over, hvor fantastisk det er at hive efter vejret og syre til i benene, alt imens træerne springer ud. Fysisk aktivitet er alle former for bevægelse, hvor vi stiller krav til kroppen.
Den fysiske aktivitet, som jeg skal prioritere min tid på, er den fysiske aktivitet, hvor der er en ramme, som tiltaler netop mig.
Om det er i en holdsal, i skoven eller i vandet. Om det er alene eller sammen med andre.
Med højt musik eller helt stille. Det er mig, der afgør. Formerne er mange.
I relationen mellem mennesker skabes en enorm værdi. Vi mennesker udgør en kæmpe ressource for hinanden. Fysisk aktivitet kan for mange være et middel til netop at styrke sine sociale relationer og skabe sammenhængskraft, idet vi kan lave fysisk aktivitet sammen.
Med familien eller venner og bekendte. For mange vil fællesskabet i forbindelse med den fysiske aktivitet kunne bidrage til indre motivation. Så måske er det ikke væsentligt at overveje, hvad mit mål er med fysisk aktivitet. Måske er det væsentlige at overveje, hvem, der er mit mål.
Min fysiske aktivitet skal være i den ramme, der er meningsfuld for mig at være i. Måske synes jeg, at det er dejligt, imens jeg bevæger mig.
Måske er det følelsen efter endt fysisk aktivitet, jeg kan lide. Måske er det fællesskabet i forbindelse med fysisk aktivitet, der lokker mig afsted. Jeg skal ikke finde den fysiske aktivitet, som samfundet fortæller, at jeg bør gøre. Jeg skal finde frem til en fysisk aktivitet, som jeg har lyst til at bruge min tid på.
Træning skal give mening
Kroppen skal bære os igennem livet, og fysisk aktivitet er et grundlæggende element, hvis vi skal vedligeholde kroppens evne til netop dette. Hvis vi kommer derhen, hvor vi kan opleve fysisk aktivitet som meningsfuldt, og som en berigelse i tilværelsen. Derhen, hvor vi har et iboende ønske om at være fysisk aktiv. Så er chancen for, at vi vil fastholde prioriteringen af fysisk aktivitet stor.
Måske vil det ligefrem give mening for os at vedligeholde fysisk aktivitet, på vores måde og i vores form, resten af livet.
Kilder
- Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering af Kirsten Williams, Klaus Klinge, Lone Vinhard m.fl.
- Forebyggende sundhedsarbejde af Bjarne Bruun Jensen, Lotte Hvas, Dorthe Eberhardt Søndergaard m.fl.
- https://www.ncbi.nlm.nih.gov
