Kinesio tape har flere virkemidler alt efter hvordan tapen er påført huden.
En typiske måde at bruge kinesio tape er ved at placere den over et led for at få øget sensorikken omkring ledet. Ved en øget sensorik er det oftest nemmere at undgå at ledet kommer i en uhensigtmæssig position, som potentiel kan give smerter.
Dette kunne f.eks. være omkring skulderen, hvor man vha. kinesio tapen forsøger at trække skulderen en smule tilbage i en mere hensigtsmæssig position. I det kinesio tapen er elastisk, vil den ikke have mulighed for at holde skulderen tilbage, hvilket en almindelig sportstape ville kunne gøre. Dog giver kinesio tapen tilpas stræk til at det føles mere naturligt at have skulderen tilbage. På denne måde kræver tape at man aktivere musklerne omkring skulderbladet, og på den måde opnår en naturlig bedre holdning, som potentielt fjerner eller mindsker smerterne.
Kinsio tape kan også hjælpe hvis man har hævelse i et område eller hvis ens bindevæv føles stramt.
Til dette kan tapen evt. klippes i tyndere strimler for at dække et større område.
Ved disse problemstillinger ligges tapen uden stræk overhovedet. I stedet sættes huden på så meget stræk som muligt. Dette gøres fx for lænden, ved at bøje sig så meget forover som muligt, hvorefter kinsio tapen påføres uden stræk. Når man vender tilbage til sin almindelig stilling, vil man kunne mærke at tape slår små folder og løfter huden. Dette er med til at øge blodcirkulationen og giver mikromassage til bindevævet når man bevæger sig.