Akupunktur

Akupunktur

Akupunktur i klinikken

Akupunktur er et redskab, som fysioterapeuter kan bruge til at reducere smerter og muskelspændinger. Hør mere om dette til en gratis undersøgelse.

ikon for hvordan behandlingen fungerer

Hvordan fungerer akupunktur?

Fysioterapeuten vil ud fra dine gener placere nålene lokalt i musklen for at øge blodgennemstrømningen i området. Nålene påvirker også hjernen til at udskille signalstoffer, som smertelindrer og løsner muskelspændinger.

Det bevirker følgende:
1. Spændinger løsnes og blodkar udvides, hvilket sender kroppens helende stoffer til området.
2. Behandlingen går ind på rygmarvsniveau og blokerer smertereceptorer, så du vil opnå smertelindring.
3. Din krop udløser sine egne smertestillende hormoner, hvilket forstærker smertelindringen.

Akupunktur hos Sundhed med Mening

Gør akupunktur ondt?

Når akupunkturnålene sættes i opleves og føles det forskelligt for alle. De fleste fortæller om en summende og prikkende fornemmelse, hvilket er tegn på en positiv reaktion fra kroppen. Andre oplever varme lokalt i kroppen, forøget energiniveau eller en lettende fornemmelse – alt sammen helt naturlige reaktioner udløst af kroppens hormonsystem. 

Nålene er væsentlig mindre end dem, man kender fra lægen eller
sygehuset. Det betyder, at man næsten ikke kan mærke dem. Behandlingen skal være smertefri og afslappende.

Hjælp Sundhed med Mening

Er akupunktur farligt?

Nej, det er ikke farligt. Desværre hører man fra tid til anden historier om folk, som har pådraget sig skader ved behandlingsformen. Det er vigtigt at påpege, at disse tilfælde udelukkende skyldes, at de grundlæggende sikkerhedsregler ikke overholdes.
Hos Sundhed med Mening mener vi, at denne form for behandling kræver en grundig og kvalitetssikret uddannelse. Derfor er vores fysioterapeuter uddannet med certifikat fra Dansk Selskab for Akupunktur i Fysioterapi. 

Vestlig Akupunktur

Vestlig eller kinesisk akupunktur?

Der findes overordnet to slags akupunkturformer. Den mere vestlige tilgang bygger på evidens, hvilket vil sige, at man igennem forskning har sikret sig, at behandlingsformen har den ønskede effekt.
Med denne form bliver nålen placeret lokalt i musklen på det område, man ønsker at behandle. I klinikken benytter vi os udelukkende af denne tilgang, da den er i tråd med den evidensbaserede praksis, vi som fysioterapeuter arbejder ud fra.

Vil du vide mere?

Vi har udgivet blogindlæg om blandt andet akupunkturens virkning. Hvis du har lyst til at vide mere om behandlingsformen, så kan du klikke ind på vores blog og læse mere. 

Vores ydelser